FORÆLDRE FORTÆLLER...

SE HVAD ANDRE HAR FÅET UD AF REFLEKSTERAPIEN


Her samler vi løbende udtalelser fra forældre og pårørende.

Susanne, mor til Karoline på 8 år:

Susanne fortæller om de resultater, som de har opnået med refleksterapi.

Anette Ahlmann, mor til Magnus

Tak for en fantastisk weekend. Vi synes det har været godt. Både teori og øvelserne har fungeret godt for os. Min mand var lidt skeptisk inden weekenden. Det tror jeg du fik væk. Han er rigtig god. Vi er kommet godt i gang herhjemme. Vi er begge omkring Magnus og det fungerer godt. Han synes det har været dejligt. Han er meget nysgerrige vedr. de forskellige punkter. Jeg synes at kunne mærke lidt forandring. Men det er svært at sætte ord på, man tør næsten ikke sige det højt, sæt nu det går væk igen. Nu skriver jeg det ned 😉

Dan og Gitte, bedsteforældre

Vi synes det var et super godt kursus. Du er fantastisk god til at fortælle på en forstående måde samt at instruere os. Alle var med på det hele. Vi er jo også er mere eller mindre “i samme båd” og vil gøre alt for at hjælpe vores børn og for vores vedkommende vores barnebarn.

Mona og Brian, forældre

Vi synes begge det var et godt kursus, du er god til at formidle budskabet, og lære fra dig. Det var spændende at få teorien med, men også super godt at prøve det i praksis igen og igen. Vi synes faktisk, at vi kan mærke en eller anden form for bedring. Hendes skolestart er gået rigtig godt og hun virker til at være i rimelig balance.

Dorte og Arne Skov, forældre til Sune og Caroline:

“Alle adopterede skal leve med tabet af deres biologiske forældre. Sorgen og smerten over dette kan for mange børn medføre overlevelsesstrategier, som hæmmer barnets livsudfoldelser. Symptomer på dette kan eksempelvis være koncentrationsbesvær, hyperaktivitet, angst for nærvær, manglende evne til at mærke basale behov eller svært ved at regulere sine følelser.

Vores to børn er adopterede som helt spæde og er mærkede på forskellig vis, af en svær start på livet. Vi har prøvet forskellige former for behandling, for at hjælpe dem bedst muligt til et roligere og mere harmonisk liv – alt sammen skridt i den rigtige retning.

Mødet med Anne-Dorte og refleksterapi er blevet det helt store vendepunkt for vores familie.

Børnene profiterer utrolig meget af massagen, som vi giver hver aften.

De har begge fået mere ro, mere glæde og overskud i deres liv. Konflikter er udskiftet med debat på et sagligere niveau. Vi kan varmt anbefale denne behandling, som er dejlig at modtage og give.

Sidst med ikke mindst er Anne-Dorte et utroligt dejligt, rummeligt og engageret menneske. Vi glædes over vores samarbejde, føler stor tryghed i hendes faglighed og får ny energi af hendes anerkendende og positive tilgang til vores børn og os.

Vi håber inderligt at mange vil give den samme behandling til deres børn. Vi er rigtig rigtig godt på vej til at være den gode familie vi har drømt om – med glade børn. Takket være mødet med dig.”

Ida Heuser, København

Da jeg hører om Anne-Dorte for første gang, er det en god veninde som begejstret fortæller om nogle fantastiske japanske ansigtsbehandlinger hun er begyndt at få hos Anne-Dorte.

Det er på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg har det rigtig dårligt, og er sygemeldt med en stressrelateret depression, som er udløst af mange forskellige faktorer.

I min situation er jeg meget søgende, og synes det er svært at finde en vej. Men det positive jeg hører om Anne-Dorte gør, at jeg tænker, at det må jeg prøve, om ikke andet så for velvære, og jeg booker en tid til ansigts refleksterapi.

Men Anne-Dortes magiske hænder giver så meget mere end stort fysisk velvære!

Med hendes rolige og varme væsen, føler man sig straks tryg og behandlingen er ganske enkelt fantastisk! På en måde vanskelig at sætte ord på, men du går derfra mere afklaret, rolig, positiv og med nyt overskud.

Jeg fik det radikalt bedre, efter jeg startede mine ugentlige ansigtsrefleksterapi behandlinger, men naturligvis er det svært at sige, at det alene skyldtes disse behandlinger, eller det var en kombination af flere tiltag. Men jeg vil til enhver tid give Anne- Dorte mine allervarmeste anbefalinger og vil også fremover prioritere at få en behandling med jævne mellemrum, da jeg også nu, hvor jeg er tilbage for fuld kraft, kan mærke hvor godt det er for krop og sjæl.

Jeppe, 18 år, med ADHD:

Jeppe efter 2 mdr:

De er kommet rigtigt godt i gang med behandlingerne. Jeppe bliver behandlet 4 gange om ugen. Det er en fornøjelse at give ham dem, for Jeppe slapper af og tager godt i mod. Først varmer de lige ansigtet op, og så går der ikke ret langt tid, før Jeppe trækker vejret dybere og snart sover i en dyb søvn.

Vi har set en rimelig hurtig effekt af behandlingerne ….. efter 3-4 gange. Jeppe fortalte selv, at han kunne mærke en forandring. Vi oplevede en gladere dreng som hvilede mere i sig selv – mere harmonisk.

I perioder hvor han før hen havde svært ved at tage i mod beskeder, så er han nu betydelig bedre til at huske.

Hvordan med nattesøvn?

Jeg sover meget godt – før i tiden har jeg sovet hele natten med musik. Nu sover jeg uden musik, og jeg sover rigtigt tungt. Førhen havde jeg svært ved at falde i søvn, vågnede flere gange og så var det svært at falde i søvn igen. Nu falder Jeppe også hurtigt i søvn igen, hvis han vågner en enkelt gang i løbet af natten.

Hvordan med pligter i hjemmet?

Nu får Jeppe gjort tingene. Ryddet op på værelset og sætter ting på plads. Sådan var det ikke før. Jeppe har fundet et system, så det nu fungerer, og ingen diskussioner om pligter længere.

Jeppe er også blevet bedre til at formulere sig – øget ordforråd. Tidligere reagerede Jeppe ofte ved at vende ryggen til, og trak sig, i stedet for at ”blive i samtalen”. Det oplever de faktisk ikke længere, at Jeppe trækker sig og bliver ked af det. Her har de set forandring på bare 2 mdr. at Jeppe tager imod på en god måde.

Har det haft betydning i forholdet til søskende?

Ja, jeg har fået et andet forhold til min søster. Hun har nok opfattet mig anderledes før hen, end nu hvor jeg reagerer anderledes. Tidligere har jeg meget hurtigt reageret ved at blive irriteret, sur og vred. Nu snakker vi godt sammen, og ser film sammen. Det går faktisk rigtigt godt. Det er ting jeg ikke kunne før jeg fik behandlingerne.

Karoline (lillsesøsteren) har sagt at det var rigtigt rart at de kunne lave nogle ting sammen. Men det var samtidigt også lidt svært, fordi det aldrig har været sådan før. Rigtigt rar oplevelse, men også svært at vænne sig til det. De oplever også at der er færre humørsvingninger.

Hvordan i forhold til at koncentrere sig og f.eks. læse bøger?

Ja, jeg er gået i gang med at læse en bog, som jeg faktisk er kommet rigtigt langt i. Før i tiden ville jeg have givet op efter ca. 20 sider. Denne har bog er jeg kommet ca. halvvejs i, og det er et meget stort fremskridt for mig.

For et par uger siden oplevede jeg noget, som jeg aldrig nogensinde har gjort før. Jeg læste inde i et tog. Det ville aldrig være sket før, hvor jeg i stedet ville have været opmærksomme på, hvad de andre i toget foretog sig. Det var noget forældrene blev meget overraskede over, for når de har rejst med Jeppe, har det altid været sådan, at Jeppe har haft hele opmærksomheden på de andre rejsende.

Jeppe er 18 år – så adskiller det der nu sker med Jeppe sig, fra før hen?

De må nok sige, at de ikke kan lade være med at tænke på, at det har virkeligt været op af bakke førhen. Jeppe har været på overarbejde i sin krop og i sit hoved. De tænker det må være en befrielse for Jeppe, at få så meget system og kontrol over sig selv, og bare mærke den her ro indvendig, som han ikke har mærket før hen, fordi der hele tiden har været så meget energi indvendig, som hele tiden har skullet i spil og i gang.

Det må være fantastisk for Jeppe og for mig rart at se et ungt menneske få lov til at mærke den her ro og få lidt mere kontrol over sine tanker og en nattesøvn, som han aldrig har fået før fordi der har været så meget uro i hans hoved.

Jeg kan kun sige at vi er meget overraskede og meget glade.

Jeppe 4 mdr:

Det går fortsat rigtigt godt. Jeppe bliver behandlet 4 gange i ugen, og Jeppe nyder det forsat i fulde drag. De synes ikke der har været de helt nye virkninger, men de ser en styrkelse af de ændringer og virkninger som de har set.

Interview med Jeppe 18 år:

Et eksempel på en ændring i social sammenhæng vil Jeppe gerne fortælle. Hvis Jeppe står og snakker med en ven, og nogle andre kommer og afbryder dem. Så blev han ikke afbrudt og kunne fortsætte og afslutte samtalen. Det kunne han ikke førhen, så ville han være blevet afledt og begyndt at tale med de andre. Det var til en fest.

Jeppe har tidligere været meget påvirket af, hvad andre tænkte om ham og hvad Jeppe sagde. Nu er jeg lidt ligeglad med hvad andre tænker om mig, og hvad de siger om det. Hvad jeg siger det er min mening – jeg bliver ikke rigtigt påvirket af andres mening, men jeg tager den selvfølgeligt til mig. Men har altid min egen mening. Tidligere gik Jeppe sin vej i sådan nogle situationer. Nu bliver han i samtalen, og lytter til hvad de andre siger.

Hvordan med aftaler og sådan noget?

Tidligere kunne Jeppe være vred i længere tid af gangen, hvis aftaler ikke blev overholdt. For nogle uger siden, havde Jeppe en aftale med en god kammerat en formiddag kl. 9. Kammeraten ringer så og siger at det ikke bliver 9, men først 10.30. De spørger ind, for de kan mærke at noget går ham på. De får talt sammen om situationen. Efter en halv times tid, så var Jeppe sig selv igen – så var Jeppe igen den person som han har været de sidste par måneder. Førhen ville Jeppe have gået en hel dag og været vred ked af det og ekstremt irriteret. Og egentligt ikke tage i mod de løsningsforslag de kunne byde ind med. De oplever de nu, at Jeppe er hurtigere til at slippe den her irritation end førhen.

Hvordan med humørsvingningerne?

Førhen var det sådan at når Jeppe kom ned at trappen, så vidste man aldrig helt hvordan han havde det. Nogle gange kunne han komme ned og være som en tordensky, og så gå op til sig selv igen. Og så senere komme ned og være i fint humør. Og det kunne også være, hvis man kom til at sige nogle ting, som blev opfattet på en anderledes måde af Jeppe. Så kunne han slet ikke tage imod det man sagde. Det oplever de faktisk slet ikke mere. Det sker faktisk slet ikke mere, meget meget sjældent. På en træls dag, kan de endda tale om det, og Jeppe kan blive i samtalen. Det er en stor forskel.

Jeppe har været god til løbende at fortælle om hvad der sker. Det at Jeppe fortæller er noget nyt for dem. De har så skrevet ned i ”log-bogen”. Jeppe har været rigtigt god til at tage i mod behandlingerne og taget projektet godt til sig – og vise en stort ansvarlighed lige fra dag 1.

Ansigts Refleksterapi – Før – Under – Efter

Af Sabrina K. Hansen

I en stresset hverdag med arbejde, daglige pligter, familie og sociale aftaler, kan det være nemt at blive overvældet. Hvis man i forvejen har svært ved at have mange bolde i luften, let til stress eller er på vej ud af en depression, kan tankerne blive til en uoverkommelig leg af kluddermor, hvor man hverken kan finde hoved og hale i hvad der er op og ned, og det kan nogen gange være lettere at smide det hele på gulvet, give op og kaste håndklædet i ringen. Ansigts refleksterapi har en virkning, der for hver enkelt person åbner op for en indre ro og forståelse for tankerne og følelserne, der før ikke var til at overskue, og giver plads til ny måde at forstå sig selv på.

Mit udgangspunkt inden behandlings opstart var præget af humørsvingninger, stress, uoverskuelige tanker, bekymringer, ingen energi, svært ved at tage beslutninger, ikke gennemtænkte impuls handlinger.

Jeg var på kanten af mig selv. Jeg har i forvejen svært ved at tage stilling til flere ting af gangen, så da jeg pludselig var uden tag over hovedet, min kæreste var gået fra mig, og ikke havde det store sociale netværk, så tilværelsen håbløs ud. Jeg holdt med næb og klør fast i mit arbejde, som var det eneste stabile element i mit liv på det tidspunkt. Jeg flyttede hjem på min mors sofa, og det var ikke en ønskesituation for hverken min mor, søster eller jeg. Jeg var psykisk og fysisk nedslidt, jeg følte at ingen havde forståelse for mig, og jeg havde nok heller ikke forståelse for mig selv. Vasketøj og andre pligter var uoverkommelige, i mine øjne var alt besværligheder, en forhindring, uoverskueligt.

Jeg blev bekendt med ordet Ansigtsrefleksterapi
Efter 1. behandling blev jeg klar over kroppens forunderlige sammensætning. Med lette tryk og masseringer i ansigtet blev mine tanker sat til tælling. Det var som om de pludselig var sat i kø, hvor det før kunne virke som om de råbte i munden på hinanden inde i hovedet. Pludselig var der dannet plads og klarhed, og jeg kunne for første gang i lang tid tage én tanke af gangen, høre den, mærke følelsen som fulgte med den, tage mig af den, og give slip på den. Den fuldstændige stilhed havde pludselig plads i mit hoved, det gav mig mere energi og overskud. For første gang i lang tid, kunne jeg slappe af, helt indefra og ud.

Det blev kun bedre.
Efter et par behandlinger blev min evne til at finde fokus lidt stærkere. Mit humør blev løftet. Det var hårdt for min krop at genopdage mine gode evner, jeg følte mig udmattet, smadret, en fysisk reaktion på omstruktureringen af mine tanker, og evnen til at komme i laveste gear, og finde ind til mit eget indvendige tomme lærred, jeg var træt.

Nætterne det efterfølgende stykke tid var tiltrængte. Jeg vågnede oftere op frisk og udhvilet, uden behov for at sove længe.

Det sure med det søde
Selvom det gik fremad med mine tanker, og jeg langsomt var begyndt at beklæde mit tomme lærred med mine tanker på en afklaret og sund måde, begyndte jeg at kunne se at det ikke kun var mine tanker som var kludrede. I takt med at jeg fik styr på det i hovedet, kom mine følelser pludselig meget mere til udtryk end før hen. Små skænderier derhjemme kunne udvikle sig til en lavine af tårer, og i takt med mere ansvar på arbejdet, syntes jeg at mine tanker igen blev lidt uoverskuelige, og specielt på en træt dag kunne selv helt små ting som et telefonopkald, virke helt uoverkommelige.

Nye opdagelser
Det har været meget forskelligt fra behandling til behandling, hvordan jeg har haft det bagefter. Også afhængigt af hvad der ellers lige er foregået i mit liv, men som oftest føler jeg mig lettet i krop og sind, og det er for hver gang blevet en lille smule lettere at holde overblik, og sortere i mine tanker. Jeg kan tage 1 ting af gangen uden at få stress over at der er flere ting jeg skal have gjort. Jeg har heller ikke de samme humørsvingninger som jeg ellers har været plaget af, hvor jeg før hen kunne ændre humør fra det ene sekund til det andet, tænker jeg nu mere velovervejet over hvordan jeg ønsker at reagere på en given situation, og dette har også gjort det lettere for mig at give udtryk for hvor jeg har mine udfordringer, og i takt med at jeg får sat ord på dem, kommer der en reel situation frem, som jeg kan håndtere, og derefter ligge bag mig.

Den søde søvn.
Jeg oplever at jeg sover dejligt om natten, jeg føler mig dejligt udhvilet når jeg står op, og sådan har jeg ikke haft det før. Jeg har også en tendens til at drømme i meget tydelige billeder, hvilket giver mig følelsen af at jeg ikke har sovet, dette er reduceret væsentligt, og det er nu sjældent at jeg har meget livagtige drømme. Jeg ligger mere roligt, med en anden ro end jeg plejer når jeg skal sove, for i takt med at mine dage er blevet nemmere at overkomme, er det for det meste med et smil jeg ligger mig til at sove.

Alle de positive forandringer:

  • Færre og ikke så voldsomme drømme.
  • Ingen hovedpine.
  • Mere energi.
  • Følelsen af at give slip på det jeg ikke kan ændre, en hurtigere afklaring af mine tanker.
  • Accept af både mig selv, og min tilværelse.

Det er vel følelsen af at meditere, eller finde sin indre ro, som kommer frem hver gang jeg har været til behandling, men for hver gang kommer den til udtryk på en ny måde, f.eks.:

  • Tankeoverskuelighed.
  • Mindre impuls styret hverdag.
  • Indre og ydre krops ro.
  • Lettet krop og sjæl.

Ansigtszoneterapi har hjulpet mig igennem en enorm svær tid i mit liv, og jeg er overbevist om at det havde været en endnu større og sværere nedtur hvis ikke jeg havde haft ansigtszoneterapi som helle og ro sted. Jeg har opdaget mine egne redskaber, og er nu bedre rustet til hverdagens strabadser. Jeg kan nu lave mit eget helle og ro sted, og vil fremover bruge terapien som selvforkælelse, eller hvis jeg går en speciel svær tid i møde, og lige skal hente lidt ekstra kræfter og energi.

Andre forældreudtalelser:

“Nu sover han rigtig godt – uden musik i ørerne”

“Den indre ro kom meget hurtigt, så nu kan vi koncentrere os om næste udfordring ;-)”

“Vi kan sidde sammen som familie og nyde aftensmaden og få en lille snak”

” Vi kan gå på restaurant alle sammen uden alle mulige afbrydelser”

“Der er kommet meget mere ro på”

“Jeg ville ønske Anne-Dorte var min mor, for så kan jeg få massage hver dag!”

“Det går meget bedre i skolen – både matematiklæreren og dansklæreren har uafhængigt af hinanden bemærket, at der er meget mere ro på og nu kan han tage imod en besked og udføre den”

“Vi har lige fået resultat fra en af E`s dansk prøver og hun er gået 50% frem.”

“Der er sket så mange gode ting med A. Han virker mere præcis med sin skole. Tager glad afsted hver dag og giver udtryk for en ny tilstand i den daglige skoledag. Der mangler noget endnu, men mærkbar FORANDRING. Hans lektier, som har voldt store problemer med at overskue dem, går nu også meget bedre og taler om, at han ønsker et lære flere sprog. Er særlig glad for tysk. Han begynder, at tage større ansvar i huset, men har stadig meget brug for os. Vi må sige, at refleksterapien har flyttet nogle grænser i hans liv og for os ser det virkeligt konstruktivt ud og vi forsætter ufortrødent.”

KONTAKT:
Anne-Dorte Wæver
Mobil: 2728 7335 eller
Mail: adw@skolenforrefleksterapi.dk

BEHANDLINGER

KALENDER

december, 2018

Ingen events

KONTAKT

Ring eller skriv til Anne-Dorte Wæver på:
Telefon: 2728 7335
Mail: adw@skolenforrefleksterapi.dk

Skolen for Refleksterapi
Suomisvej 2
1927 Frederiksberg C

NYHEDSBREV

Pin It on Pinterest

Share This
X