DAGLIG LEDER AF SKOLEN OG INSTRUKTØR

ANNE-DORTE WÆVER


Indehaver og daglig leder af Skolen for Refleksterapi
Jeg er uddannet psykoterapeut, coach og certificeret instruktør/underviser for Lone Sørensen i Danmark (især specialet “Børn med særlige behov og mindre dysfunktioner”). Derudover underviser jeg i flere kurser indenfor refleksterapien og indenfor coaching. 

Baggrund
Jeg har en socialpædagogisk uddannelse og 30 års erfaring med at arbejde med mennesket i centrum.

  • –      1985: Socialpædagog fra Statens Pædagogiske Seminarium.
    –      1990: Bach’s blomsterterapeut, Under Elmene
    –      1998: Psykoterapeut fra Specular, Århus
    –      2005: Startede selvstændig virksomhed
    –      2007: Certificeret life- og businesscoach
           (Sofia Manning, Manning Inspire Inc.)
    –      2008: Certificeret stresscoach fra AS3 Work&Care.
    –      2012: Ansigts Refleksterapeut med speciale i klienter med særlige behov.
    –      2013 Certificeret instruktør i Danmark for Lone Sørensen.

Derudover har jeg arbejdet med sparring, supervision, forældresamtaler, neuropædagogiske kurser og forløb.

Ansigts Refleksterapi
Lysten til at arbejde med mennesker har ført mig videre i arbejdet med Ansigts Refleksterapi. Metoden har vist mig, hvordan den er med til at åbne op for flere parametre og virkningsfulde kombinationsmuligheder i arbejdet med mennesker. Coaching og Ansigts Refleksterapi er en virkningsfuld kombination især til behandling af stress og depressioner, og giver gode, effektive og holdbare resultater.

Børn med særlige behov har altid i mit arbejde som socialpædagog haft en stor plads i mit hjerte. Det er da helt naturligt for mig at arbejde med børn, og at bruge Ansigts Refleksterapien som en virkningsfuld stimulering til de børn, der lider af dysfunktioner.

Min vision for Skolen for Refleksterapi
At udvikle Skolen for Refleksterapi til et levende og udviklende sted, hvor mennesker vokser, glæder sig og vover skridt ind i nye dimensioner. Et ,sted hvor der arbejdes individuelt, i grupper og der undervises – et sted for børn og deres forældre, kommende forældre, unge og ældre, hver med deres udfordringer, samt for de studerende,  som er i gang med uddannelsen indenfor Ansigts Refleksterapien.

I tæt samarbejde med stifteren af Ansigts Refleksterapi Lone Sørensen arbejder vi for, at Skolen for Refleksterapi hele tiden er i bevægelse og udvikling, til glæde og gavn for alle de elever og forældre, vi underviser.

Inspiration
Inspiration, sparring og selvudvikling får jeg gennem supervision, kurser, mine netværksgrupper, familie og venner. Det er en stor del af mit liv og fuldstændig uundværligt for mig. Jeg sætter en ære i at “tage min egen medicin” og være skarp i forhold til de mennesker og udfordringer, som jeg skal hjælpe.

For mig er det væsentligt at arbejde med “det hele menneske”, så der bliver overensstemmelse mellem tanker, følelser og handlinger. På den måde bliver vores ressourcer brugt konstruktivt og fremadrettet i vores livsproces.

Vil du læse mere om, hvad der inspirerer mig, og hvad jeg brænder for, så klik her: At få sjælen til at smile.

Privat
Jeg er gift med en dejlig mand, og har to skønne døtre og dejlige svigersønner – og har også fået ærestitlen: mormor! Vi bor alle i København, og sammen nyder vi livet i byen og ved stranden i vores sommerhus.

BEHANDLINGER

KALENDER

november, 2018

Ingen events

KONTAKT

Ring eller skriv til Anne-Dorte Wæver på:
Telefon: 2728 7335
Mail: adw@skolenforrefleksterapi.dk

Skolen for Refleksterapi
Suomisvej 2
1927 Frederiksberg C

NYHEDSBREV

Pin It on Pinterest

Share This
X